Plejemidler & Hygiejne
Mest solgte
Viser
1
til
20
af
72
En sund og rask kat
I Zoopet elsker vi dyr. Derfor betyder det meget for os at din kat har det godt og er sund og rask. Den raske kat har en fin foderstand, uden at være overvægtigt eller alt for tynd. Den støtter lige meget på alle fire ben og bevæger sig ubesværet med ubesværet vejrtrækning. En kats normale temperatur ligger mellem 38 og 39,5 grader og den har let fugtige og lyserøde slimhinder. En sund kat har hvide tænder og der må ikke være ubehagelig lugt fra munden eller større tandstensbelægninger. Dens hårlag er blankt og glat uden uhæmmet fældning og er fri for parasitter. Kattens afføring er fast i konsistensen og lugter relativt stærkt. Den afsættes normalt fra 1 til 4 gange i døgnet. Selve afsætningen bør ske let og på relativ kort tid.Katte spinder ofte, når de er glade, føler sig trygge og godt tilpas. Men den engelske zoolog Desmond Morris har observeret at katte også spinder, når de er sårede, har ondt eller når de er døende.
Hold katten sund og rask
Hvis du vil sikre dig at katten er sund og rask, er det vigtigt med gode plejevaner. Ud over den daglige fodring, vanding og rensning af kattebakken, kan du lege med din kat hver dag, og på den måde sikre dig at alt er som det skal være. Skinner dens øjne, er pelsen glat? Er næsen, ørerne, øjnene og bagdelen rene og uden udflåd? Lugter den ud af munden eller er der belægninger på tænderne?Hver uge kan du se om der er frisk kattegræs. Tjek om jorden er fugtig og vand et par gange om ugen. Skift indimellem plante. Mindst én gang ugentlig skal kattebakken gøres grundig ren. Fjern alt kattegruset og skrub kattebakken med varmt vand og et mildt, uparfumeret rengøringsmiddel. Tjek kattens pels og børst den gerne forsigtigt i hårenes retning, mens du holder du øje med om der er loppe-ekskrementer i pelsen eller sår ved haleroden.
En gang om måneden tjekker du kattens soveplads. Hvis du finder små sorte korn, er det tegn på at katten er angrebet af lopper.
Alligevel kan det ske at en kat får problemer. I det følgende vil vi give et bud på, hvad du selv kan gøre for din kat.
Katten har matte øjne
En sund kat har åbne og klare øje. Øjenfarven kan godt være en smule grumset hos killinger, og der kan sidde et lille stykke tørt søvn i øjenkrogen. Det er normalt. Men der må ikke være tåreflod, tykt flåd, synlige blinkhinder eller helt/delvist tillukkede øjne. Hos Zoopet kan du købe et øjenbad til din kat, der renser øjne, øjelåg og øjenomgivelser for tåreflåd, sammenklistring og snavs.Katten har meget ørevoks
Vi har eksempelvis et udvalg af ørerens, som hjælper med at holde din kats øregange sunde og fri for ørevoks. Prøv for eksempel at rense kattens ører med Aptus otozyme ørerens, eller brug KW krokodille-ørerens eller KW ørerens med AloeVera.Katten kaster hårbolde op
Normalt behøver katte ikke gøre noget for at holde gang i fordøjelsen, men på grund af de mange løse hår, de kommer til at sluge, når de vasker sig, kan der dannes hårboller i deres mave, som kan give dem problemer. Derfor har katte en naturlig trang til græs fordi det renser halsen og tarmsystemet. Når den æder græsset, stimulerer det de meget følsomme tarmvægge til at kaste op. Hvis den ikke kaster op, kan det give forstoppelse, da den ikke kan fordøje hårene.Katte, der kan gå udendørs, behøver ikke få kattegræs, men det skal indekatte. Får katten ikke adgang til græs, kan den i afmagt forsøge sig med en potteplante, der måske er giftig. Når en kat har fast adgang til kattegræs, vil den kaste hårbolde op, og du vil også kunne finde græs i dens afføring. Dette er helt normalt og sundt for katten. Kattegræs indeholder folinsyre, der er vigtigt for din kats helbred.
Hvis din kat ikke bryder sig om kattegræs, er kattemalt et glimrende alternativ. Kattemalt regulerer stofskiftet og fremmer fordøjelsen. Zoopet har både kattegræs og kattemalt i forskellige udgaver.
Katten har følsom mave/tarm eller fordøjelsesproblemer
Hvis kattens anus er hævet eller irriteret, kan det være tegn på dårlig mave. Pelsen omkring anus skal være ren. Hvis din kat døjer med fordøjelsesproblemer kan vi anbefale kattemalt. Kattemalt regulerer stofskiftet og fremmer fordøjelsen. Døjer din kat med tynd mave, har vi også ZooLac Propaste, som er en pasta til etablering, opretholdelse og afbalancering af bakteriefloraen i mave-tarmkanalen hos katte.Katten er nervøs
En tryg kat kan lide at gnide hovedet mod møbler, dørkarme og gardiner, og på den måde overføre såkaldte ansigtsferomoner til disse genstande. Ansigtsferomoner er duftstoffer, som formidler et budskab om velbefindende, ro samt fravær af stress. Hvis der sker en forandring i kattens omgivelser, for eksempel i forbindelse med flytning, kan der udvikles en tilstand af stress og uro. Dette ses i form af uønsket urinmarkering, kradsning og nedsat spiselyst. Zoopet har et pænt udvalg af produkter med syntestiske ansigtsferomoner, som hjælper katten til at genfinde sin naturlige balance.Vi har også flere produkter med baldrian. Baldrian er kendt for at ophidse katte, fordi den indeholder et kemikalie, der minder om duften fra den dominerende hunkats urin. Du kan derfor sprøjte baldrian på din kats legetøj eller på kradsetræet, hvis du ønsker at stimulere den på disse områder.