Tandpleje
Mest solgte
Petosan tandbørste Petosan tandbørste
810969001075
 
DKK 79,95 inkl. moms
DKK 63,96 ekskl. moms
Petosan oral cleaner
810969000665
 
DKK 59,95 inkl. moms
DKK 47,96 ekskl. moms
Tandbørste sæt, katte og små hunde, 15 cm, 4 stk
4011905256214
 
DKK 49,95 inkl. moms
DKK 39,96 ekskl. moms
PETOSAN MUNDSPRAY 100 ML
810969000481
 
DKK 109,95 inkl. moms
DKK 87,96 ekskl. moms
Tandbørstesæt (4stk.)
4011905025582
 
DKK 39,00 inkl. moms
DKK 31,20 ekskl. moms
Plaqueoff 60 til hund og kat 60gr
5703188210234
 
DKK 169,00 inkl. moms
DKK 135,20 ekskl. moms
2 finger tandbørster 2 finger tandbørster
4011905025506
 
DKK 15,00 inkl. moms
DKK 12,00 ekskl. moms
Viser 1 til 7 af 7

Kattens tænder

Katten fødes tandløs og får i begyndelsen af dens anden levemåned de første mælketænder. De blivende tænder begynder i ca. 4 måneders alderen og afsluttes, når katten er ca. 6 måneder gammel. Hjørnetænderne er de sidste, der skiftes.
En sund kattemund består af glatte hvide tænder og et lyserødt let fugtigt tandkød. Kattens ånde må ikke være ildelugtende.

Hvilken tandpleje har katten brug for?

De senere år er tandkødsbetændelse og tandsten hos katte blevet mere udbredt. Specielt hvis katten spiser meget vådfoder, vil den have en tendens til at danne tandsten, der kan føre til tandkødsbetændelse, paradentose og lignende, som kan være meget smertefuldt for katten. Tandsten kan i sidste ende medføre at katten mister sine tænder.
Hold øje med om katten har meget dårlig ånde selvom den ikke lige har spist. Hvis katten sluger sin mad og derefter kaster den op, kan det være tegn på at den ikke kan tygge ordentligt. Hvis kattens tænder og tandkød ændrer udseende er det også tegn på at der er noget galt.
Heldigvis kan du forebygge, at din kat får smertefulde problemer med tænderne. Du forebygger tandsten ved at holde kattens tænder rene. Kontakt dyrlægen, hvis katten allerede har fået tandsten.

Forebyg tandproblemer hos katten

Hver dag, når du leger med din kat, kan du holde øje med om dens tænder er rene og uden bløde belægninger, der kan udvikle sig til tandsten. Som hos mennesker er tandbørstning den mest effektive måde at undgå tandproblemer hos katten. Nogle katte vil nyde det lige så meget som at få pelsen redt igennem. Men husk at katte ikke kan tåle tandpasta til mennesker. Hos Zoopet finder du alt, hvad du skal bruge til at pleje din kats tænder og mundhule.
Daglig tandbørstning af din kats tænder giver dent bedste resultat, men et par gange om ugen vil også gøre en stor forskel. Hvis din kat ikke kan lide at få børstet tænder, findes der forskellige fodertyper, som forebygger dannelsen af tandsten. Få råd og vejledning hos din dyrlæge.

Sådan børster du tænder på min kat?

Når din kat skal lære at få børstet tænder, skal du bruge en tandbørste beregnet til dyr, tandpasta til kat og din kats yndlingsgodbidder. Det kan tage et par uger at lære sin kat at få børstet tænder og det er vigtigt at du ikke går for hurtigt frem, så det bliver en positiv oplevelse for katten.
Placer dig hver dag samme tid og samme sted med katten, så der indarbejdes en rutine og en forventning om belønning hos katten.
Begynd med at berøre munden og løfte læben i 1-2 sekunder. Herefter belønner du med en med godbid og ros. Gradvist forlænger du tiden læben løftes.
Præsenter din kat for tandbørsten gerne med noget lækkert smurt på f.eks. speciel tandpasta med leversmag. Beløn med godbid og ros når din kat viser interesse for tandbørsten, så den forbinder den med noget rart. Når katten slikker på tandbørsten, kan man lade den strejfe hjørnetænderne og husk straks at belønne med en lækker godbid, når den accepterer denne berøring.
Når du problemfrit kan løfte læben i 15 sekunder, kan du forsigtigt gnubbe en tand og lidt af tandkødet med en tandbørste specielt egnet til katte. Massér let med cirkelbevægelser. Start med en hjørnetand .
Når katten accepterer børstning af hjørnetænderne i ca. 15 sekunder, kan man forsøge at børste udvendig flade af kindtænderne også i få sekunder af gangen. Herefter kan du forsøge at børste fortænderne.
Man skal ikke forsøge at åbne munden på katten, før den er helt fortrolig med at få børstet udvendig side af tænderne.
Du kan eventuelt bruge en tandbørste med dobbelthoved for at gøre tandbørstningen lettere.
Husk, at tandbørstningen skal være en fast rutine og en god oplevelse for katten, der altid skal have godbidder som belønning bagefter. Afslut altid børstningen med at lege med katten og dens yndlingslegetøj eller en anden aktivitet, som den synes rigtig godt om, så den forbinder tandbørstningen med noget godt.

Tandplejeprodukter til katte

Zoopet tilbyder et godt udvalg af effektive tandplejemidler, såsom forskellige kattetandbørster og kattetandpasta. Hos Zoopet finder du kort sagt alt, hvad du skal bruge af plejemidler for at sikre din kats tænder et sundt og langt liv.

Tandbørster til katte

Hos Zoopet kan du købe flere forskellige tandbørster til katte.
Petosan tandbørsten har to børstehoveder i en vinkel og er designet til let at fjerne plak og tandsten. Den er udviklet i samarbejde med skandinaviske tandlæger, dyrlæger og ledende tandbørste-fabrikanter.
Petosan Fingertandbørste i mikrofiber giver nem rengøring af tænderne og mundhulen uden brug af tandpasta. Antimikrobiel, kemikaliefri selvrensende mikrofiberklud. Hjælper med at fjerne plak og bakterier i munden. Et godt valg til især små katte og killinger.
Petosans elektriske kattetandbørste har udskifteligt batteri og hoved. Yderst effektiv mod plak. 20.000 bevægelser i minuttet. Den elektriske tandbørste er lydløs, så katte har nemt ved at acceptere den. Børsten er vinklet 45 grader, hvilket gør at tændernes yder- og inderside renses samtidig.

Tandpasta til katte

Hos Zoopet fører vi flere forskellige slags tandpasta. Undgå tandpasta til mennesker, da det kan irritere din kats mave.
Pet Clean tandpasta til katte med leversmag er specielt udviklet til kæledyr og hjælper med at fjerne plaque og forhindrer opbygningen af tandsten.
Aptus er en enzymatisk tandpasta. De virksomme stoffer opretholder balancen i mundens naturlige mikroflora. Pastaen virker på tænder og mundslimhinde ved at opløse plak og hæmme de bakterier, som forårsager nydannelse af plak. Herved forhindres også dårlig ånde.

Anti-plak-produkter til katte

Hvis din kat absolut ikke vil have børstet tænder, kan vi anbefale tandplejemidlet Plaqueoff, som blandes i din kats foder. Plaqueoff forhindrer effektivt ophobningen af tandsten og plak på din kats tænder.

Tandrens til katte

En KW Tandrenser i stål er et godt redskab til at fjerne plak og tandsten hos katte. Sikrer sund mundhygiejne. De fås i både en spids og en skrå udgave.

Mundrens og mundskyl til katte

KW har udviklet en mundrens til din kat. KW Mundrens medvirker til at rense mund og svælg, og modvirker dårlig ånde. Produktet må ikke benyttes, hvis der er betændelse.
Petosan mundspray med frisk smag af mint, fjerner dårlig ånde og mindsker dannelsen af plaque. Det er kun nødvendigt at spraye en lille smule på gummerne af din kat for den ønskede effekt.